Berlinere uden tilsat sukker

Denne opskrifter giver 10 stk. berlinere og tager +3 timer at forberede

Ingredienser

 
Du skal også bruge:
Choco Hazel
Sweet Raspberry Jam

Fremgangsmåde

Lun mælken og opløs gæren heri. Tilsæt Sweet Drops of Stevia, 25 g Sweet like Sugar, kardemomme, smeltet smør og æg. Rør det hele godt sammen.

Tilsæt derefter salt og mel, og ælt dejen til den er glat.
Lad dejen hæve i ca. 30 min.

Drys lidt mel på bordet og hæld dejen ud. Dejen skal være klistret, så brug evt. en dejsnitter og lidt mel til at dele dejen i 10 lige store stykker.
Dejstykkerne trilles runde og placeres på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad dem efterhæve 2-2,5 time.

Varm olien op til middelvarme. Olien må ikke være for varm, for så bliver berlinerne ikke bagt færdige indeni. Brug en flad spade til at ligge dem i olien. De skal have 1,5-2 minutter på hver side eller til de er gyldne. For at tjekke om de er færdige, kan du stikke en kniv i siden. Hænger der dej ved, skal de bages i længere tid. Lad dem dryppe af når de er færdigbagt og vend dem i Sweet like Sugar. Skær et snit i siden og fyld med Choco Hazel eller Sweet Raspberry Jam.
 
Opskrift og billede af: @myworld_ofrecipes