Viser 14 ud af 14 produkter

Glidecreme - Det simple men uundværlige tilbehør til soveværelset

Lad os starte med at aflive en udbredt myte: Glidecreme er ikke kun forbeholdt kvinder i overgangsalderen, eller til perioder hvor kroppen driller. Det er tværtimod et fantastisk og simpelt tilbehør, der kan forbedre sexlivet for de allerfleste.

En god glidecreme til samleje reducerer friktion, fjerner ubehag og gør intime øjeblikke mere flydende og nydelsesfulde lige fra start. Uanset om I bruger den til massage og forspil, tilføjer den til jeres yndlingssexlegetøj, eller blot ønsker at gøre penetrationen endnu bedre, er det en sikker vej til ekstra velvære.

Er du i tvivl om valget? Læs vores dybdegående guide: Sådan vælger du den rigtige glidecreme.

Kend forskel: Hvilken type glidecreme skal du vælge?


Grundlæggende findes der tre hovedtyper, som hver især har deres unikke fordele. Her er et overblik, der hjælper dig med at vælge rigtigt:

Vandbaseret glidecreme


Den vandbaserede glidecreme er den mest populære type, fordi den minder allermest om kroppens naturlige fugtighed. Fordelen ved denne type er, at den er utrolig alsidig: Den kan bruges med alle typer kondomer og alt sexlegetøj, også det der er lavet af silikone.

Når en glidecreme er vandbaseret, trænger den langsomt ind i huden. Det betyder, at du måske skal påføre lidt ekstra undervejs, men til gengæld er den utrolig nem at vaske af bagefter. Den klistrer ikke og pletter ikke lagnerne. Hos mitliv.dk finder du alt fra helt milde, uparfumerede klassikere som Belladot Glidecreme Vandbaseret Original og RFSU Klick Supreme Glide til naturlige, skånsomme varianter som Durex Naturals Intimate Gel Pure.

Silikonebaseret glidecreme


I modsætning til den vandbaserede vil en silikonebaseret glidecreme lægge sig som en silkeblød hinde på huden uden at trænge ind. Det giver en ekstremt langvarig glidende effekt, så du ikke behøver at påføre mere undervejs i samlejet. Desuden er silikone vandafvisende, hvilket gør den helt ideel til leg under bruseren eller i badekarret.

Den vigtige regel: Silikonebaseret glidecreme må aldrig bruges sammen med sexlegetøj af silikone, da det kan opløse og ødelægge legetøjets overflade. Det er dog 100 % sikkert at bruge sammen med latexkondomer. Se vores silikonebaserede modeller: Belladot Glidecreme Silikonebaseret, Joydivision Slick'N'Slide og BIOglide Neutral.

Oliebaseret glidecreme


Måske har du overvejet at bruge en oliebaseret glidecreme eller alternativer som kokosolie, massageolie eller vaseline som smøremiddel. Hvis I ikke bruger prævention, kan olien være skøn til intim massage. Men hvis I bruger latexkondomer, skal I undgå det. Olien opløser nemlig latex og kan få kondomet til at sprænge. Hold jer derfor altid til vand- eller silikonebaserede produkter, hvis I vil være på den sikre side.

Spændende effekter: Smag, varme og stimulation


Sex handler også om leg og udforskning, og her findes der varianter, der kan lidt mere end bare at glide.

Glidecreme med smag gør oralsexen sjovere og mere velsmagende. Nordic Glide jordbær vandbaseret glidecreme og Belladot Glidecreme Vandbaseret Jordbær er fuldt ud spiselige vandbaserede modeller med jordbærsmag. Den varmende variant Belladot Glidecreme Varmende giver en blid varmefornemmelse ved kontakt med huden.

Stimulerende gel øger blodgennemstrømningen og skaber en pirrende effekt. Belladot Hot og Cool Stimulerende Gel skaber en vekslen mellem varme og kulde, mens Durex Intense Orgasmic Gel giver pulserende fornemmelser, der intensiverer orgasmen markant.

Særligt om glidecreme til analsex


Når det gælder analsex, er ekstra smørelse vigtigt, da kroppen ikke selv producerer fugt i dette område. Nogle søger bevidst efter en bedøvende glidecreme for at undgå ubehag, men vi råder altid kraftigt til at undgå bedøvelse. Det er vigtigt, at du kan mærke kroppens smertesignaler, så du ikke risikerer skader. Vælg i stedet et dedikeret, ekstra tyktflydende og blødgørende smøremiddel som Eksplorationscreme 150 ml, og husk at starte forsigtigt ud. Bruger du analt sexlegetøj eller anal dildo, er glidecreme derfor vigtigt.

Tørre slimhinder og overgangsalder


Oplever du udfordringer med vaginal tørhed, hvilket er helt normalt efter en fødsel, under amning eller i overgangsalderen, kan sex hurtigt føles mere som en pligt end en fornøjelse. Her træder den rigtige glidecreme virkelig i karakter. Australian Bodycare Intim Glide med tea tree oil og Durex Naturals Intimate Gel Pure med fugtgivende ingredienser lindrer svie og irritation, så du kan nyde intimiteten igen uden ubehag. Oplever du seksuelle udfordringer udover tørhed, kan du læse mere i vores artikel om seksuelle komplikationer hos kvinder.

Gode priser og et diskret køb


Hos mitliv.dk behøver god kvalitet ikke koste en formue. Uanset om du søger en billig glidecreme fra 54,95 kr., drøje hverdagsmodeller eller spændende premiumvarianter, har vi noget for enhver smag, og vi kører løbende skarpe glidecreme tilbud. Vi ved også, at mange undrer sig over, hvor man kan købe glidecreme uden at skulle stå akavet i supermarkedskøen. Vi pakker og sender altid dine varer 100 % diskret, så du trygt kan handle hjemmefra.

Se hele vores udvalg inden for sex og samliv


Når smørelsen er på plads, er næste skridt måske at kigge på legetøjet. Gå på opdagelse i vores store udvalg af sexlegetøj og find bl.a. vibratorer, dildoer og bækkenbundskugler og bækkenbundstrænere.

Kan glidecreme blive for gammelt?


Ja, glidecreme har faktisk en udløbsdato. Typisk kan en uåbnet tube holde sig i op til 3 år. Når du først har åbnet den, anbefaler vi, at du bruger indholdet inden for 6 til 12 måneder. Ændrer cremen pludselig konsistens som fx klumpet eller skifter lugt eller farve, er det et tegn på, at den bør smides ud.

Pletter silikonebaseret glidecreme på sengetøjet?


Silikone afviser vand, og derfor kan en silikonebaseret glidecreme godt efterlade lidt stædige, mørke pletter på dine lagner, som en normal vask kan have svært ved at tage. Sker det, kan du forbehandle pletten med lidt fedtopløsende opvaskemiddel, før du smider lagnet i vaskemaskinen. En vandbaseret glidecreme efterlader omvendt sjældent pletter og vaskes lynhurtigt ud.

Hvilken glidecreme skal jeg bruge til mit sexlegetøj?


Hovedreglen er altid at vælge en vandbaseret glidecreme til dit sexlegetøj. Det er nemlig sikkert at bruge på alle overflader. Har du vibratorer eller dildoer af silikone, må du aldrig bruge en silikonebaseret glidecreme på dem. Det vil skabe en kemisk reaktion, der populært sagt får overfladen på legetøjet til at smelte og gå i stykker. Er du i tvivl om, hvilken type glidecreme der passer til netop dit formål, kan du læse vores guide Sådan vælger du den rigtige glidecreme.


Varen er tilføjet til kurven