Bandager & skadesbehandling
Det er vigtigt at akutte skader behandles så hurtigt som muligt. Målet er at behandlingen primært skal forhindre yderligere skade. En effektiv akutbehandling vil kunne reducere blødning, arvævdannelse, antallet af komplikationer og genoptræningsperioden. Kender du huskereglen RICE? Rice betyder Rest (ro), Ice (is), Compression (kompression) og Elevation (elevation). For ikke at forværre skaden, skal du forholde dig i ro, dernæst skal du ligge is på for at dæmpe smerterne og en forbinding til at forhindre hævelse. Til sidst skal du hæve det skadede område i vejret – gerne 30 centimeter eller mere over hjertehøjde.