Intervaltræning og type 2 diabetes
Intervaltræning kan være en god træningsform for personer med diabetes. Forskning har fundet gode resultater med intervaltræning kontra moderat træning med en stabil intensitet. Svaret til dette skal højest sandsynligt findes i goderne ved at træne med høj intensitet.
Ved muskelsammentrækning, også kaldet kontraktion, øges antallet af det protein som bærer glukose/energi ud i vores celler. Dette protein kaldes GLUT-4 og jo flere vi har af dem, jo bedre mulighed har vi for at få sendt sukkeret ud af blodbanen, og ud i cellerne så vi kan bruge det som energi.
Muskelkontraktion forekommer både i konditions- og styrketræning og i større grad hvis intensiteten er høj. Dette giver god mening, i og med at vi skal bruge flere kræfter hvis modstanden eller intensiteten er højere, og derfor skal vores muskler kontrakte hårdere. Da en af fordelene ved interval træning er mere tid i træningen med høj intensitet, så kan vi af det udlede, at der derfor også kommer et større antal af GLUT-4 receptorer og derved en øget insulinfølsomhed. Derfor vil helt normal konditionstræning i et stabilt men højt tempo også have god og positiv effekt på vores blodsukker. Men med intervaltræning vil høj intensitet måske kunne opnås i længere tid for personer som ikke er i god form i forvejen. Stabilt tempo med høj intensitet i for eksempel løb, kræver en rigtig god kondition og mange diabetikere ville skulle træne sig op, for at kunne træne på en sådan måde.