Hvad er en insulinpumpe?

En insulinpumpe er en lille maskine, som bæres udenpå kroppen, der efterligner bugspytkirtlen ved løbende at pumpe små doser hurtigtvirkende insulin ind i kroppen.  

Personer uden diabetes producerer konstant en lille smule insulin. Når de spiser et måltid, sørger bugspytkirtlen automatisk for at producere al den insulin, der er behov for. Dette er ikke tilfældet hos personer med diabetes. Insulinpumpen efterligner insulinproduktionen og overfører løbende en smule insulin, men den kan dog ikke automatisk overføre den ekstra insulin, der er brug for, når man spiser kulhydrater. Derfor skal man måle blodsukker før et måltid og vurderer, hvor mange gram kulhydrater det består af. Disse to oplysninger indtastes i pumpen, hvorefter pumpen foreslår, hvor meget ekstra insulin der er nødvendigt for at dække det kommende måltid. Når forslaget er godkendt, overføres insulinen.

Fordelene ved at bruge en insulinpumpe er, at det giver de fleste brugere et mere stabilt blodsukker med færre udsving – særligt om natten. Insulinpumpen kan programmeres, så den løbende giver den basale mængde insulin, som hver enkelt har brug for hen over et døgn. Derudover kan du også indstille pumpen til at tilføje mindre insulin, hvis man f.eks. har dyrket sport eller at den basale insulintilførsel er forskellig fra hverdage til weekender.

Hvis man bruger insulinpumpen korrekt, kan den være et godt alternativ til at bruge insulinpen.

Insulinpumpen skal bæres på kroppen hele tiden – lige bortset fra, når man bader, har sex og eventuelt når man dyrker motion. Det kan i nogle tilfælde være forbundet med irritation, men i dag findes der rigtig mange alternativer til at bære insulinpumpen sikkert og diskret.

På mitliv.dk kan du f.eks. finde undertrøjer, boxershorts og trusser, som diskret holder din insulinpumpe på plads.

Den hurtigtvirkende insulin gives dels som en præprogrammeret kontinuerlig infusion over døgnets 24 timer (basal rate) og dels som en måltidsrelateret dosis (bolus), som patienten selv aktiverer. Basal står altså for den insulinmængde, som pumpen automatisk og løbende tilfører, hvorimod bolus er den insulinmængde, man selv tilføjer ved at fortælle pumpen, hvor mange gram kulhydrater, man spiser.
 
Der findes forskellige typer af insulinpumper:

• Insulinpumpe med slange
• Insulinpumpe uden slange (patchpumpe)
• Insulinpumpe og sensor

Der kan være flere grunde til at starte behandling med insulinpumpe. De væsentligste årsager kan være:

• Store udsving i blodsukkeret, som i samarbejde med behandlere er forsøgt behandlet, men uden held.
• Stigende blodsukker i morgentimerne, selvom insulindosis er forsøgt justeret
• Hvis man ikke selv kan mærke, når blodsukkeret bliver for lavt.

Sundhedsstyrelsen har helt klare kriterier for hvem, der kan tilbydes en insulinpumpe, og i udgivelsen Sundhedsstyrelsens anbefalinger for anvendelse af insulinpumper kan man læse, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at komme i betragtning til behandling med en insulinpumpe.

At skifte fra et insulinpen-system til en insulinpumpe kan være en stor omvæltning. Der er meget nyt, man skal lære og mange nye ting at forholde sig til. Det er derfor vigtigt at diskutere det med sin behandler, være motiveret og føle sig parat til at gennemgå de forandringer, man vil opleve efter måske mange år i behandling med insulinpen.  

En person med diabetes justerer sin insulin på baggrund af sit glukoseniveau. Med kontinuerlig glukosemåling (CGM) får man konstant den aktuelle glukoseværdi samt et indblik i om værdien er på vej op eller ned. Ved at kombinere insulinpumpe og CGM kan du opnå en fleksibel, sikker og bekvem løsning, hvor insulin kan doseres efter behov og med meget høj præcision.

LÆS MERE: Hvad er en kontinuerlig glukosemåling?