Fragt fra 35,00 kr.Diskret og hurtig leveringOver 3.000 produkter

Funder artikel: Heidi havde mistet overblikket


Det virkede temmelig uoverskueligt, da Heidi efter at have fået konstateret type 1-diabetes i 2015 pludselig skulle lære at jonglere med penkanyler, blodsukkermåler og insulinpenne i en ellers travl hverdag som studerende – men Funder diabetestasken blev løsningen på hendes udfordringer.

Som 18-årig fik Heidi tilbage i 2015 konstateret type 1-diabetes.

En stor og omfattende omvæltning i tilværelsen for den daværende gymnasieelev, der pludselig skulle lære at jonglere med svingende blodsukkertal, insulinpenne, penkanyler, lancetter, blodsukkermåler og druesukker i en i forvejen travl dagligdag.

Det gik derfor hurtigt op for Heidi, at hun havde brug for en smart og praktisk taske til at opbevare alt sit nye diabetesudstyr i.

I første omgang bad hun sine forældre om hjælp, og løsningen blev en stor hjemmegjort pung, som hendes mor selv havde kreeret med sin symaskine. Det viste sig dog hurtigt, at den ellers fikse idé desværre ikke blev løsningen på Heidis store udfordringer med at holde orden på det livsnødvendige grej.

Hun savnede stadig det store overblik.

- Det hele lå bare hulter til bulter, og det begyndte ret hurtigt at irritere mig. Det var meget uoverskueligt, fordi jeg ikke bare kunne åbne pungen og tjekke, om jeg nu også havde husket det hele. Jeg var nødt til altid at rode det hele igennem først. Og det samme gjorde sig gældende, når jeg havde brug for insulin. “Det blev virkelig belastende i længden”, fortæller Heidi.

En nyttig studentergave

Efter et halvt år som diabetiker fik Heidi ganske enkelt nok, og hun tog derfor sagen i egen hånd.

På Google søgte hun efter en diabetestaske, der kunne leve op til hendes ønske om at få styr på alle de praktiske udfordringer med diabetes i en hektisk hverdag som studerende.

Heidi var på udkig efter en holdbar og enkel løsning, og da hun efter få klik fandt frem til Funder diabetestasken på ReaMeds hjemmeside, indstillede hun jagten.

Endelig havde Heidi fundet en taske, der ved første øjekast så ud til at kunne opfylde hendes personlige krav.

- “Det var tydeligt, at Funder tasken var designet til en diabetiker. Der var sørget for det hele, og det tiltalte mig rigtig meget, at penkanyler, lancetter og endda druesukker havde en fast plads i tasken.”

Så da Heidi blev student i 2016, fik hun en Funder diabetestaske i studentergave af sine forældre, og tasken endte med at blive en tro følgesvend indtil den dag for cirka et år siden, hvor hun skiftede insulinpennene ud med en pumpe.

- “Mine forældre kommenterede tasken meget i starten. De syntes, den var rigtig flot. Til gengæld lagde mine venner ikke så meget mærke til min nye taske – de vænnede sig nok bare lynhurtigt til, at jeg altid havde den på mig.”

- “Det hele blev bare nemmere, for jeg vidste, at når jeg havde tasken ved hånden, så havde jeg alt mit vigtige udstyr samlet ét sted. Jeg slap for at bekymre mig om, om jeg nu også havde husket dit og dat.”

Taske til pumpebrugere i støbeskeen

 

I dag er Heidi 21 år, og som pumpebruger er hun ikke længere afhængig af en Funder taske til insulinpenne. Til gengæld mangler hun nu en tilsvarende brugervenlig diabetestaske til alt sit nye pumpeudstyr.

 

Derfor er Heidi for en stund ufrivilligt gået tilbage til en mere identitetsløs taske, der nok snarere minder om en ”kedelig spejderpung”, som hun selv formulerer det.

 

Udviklerne bag Funder tasken arbejder i år på et nyt  projekt, der har til formål at udvikle en brugerdesignet taske til pumpebrugere, og her har Heidi bidraget med mange brugbare og relevante betragtninger:

 

- “Det er rigtig spændende at være med til at udvikle en ny og smart taske til pumpebrugere. Lige nu føler jeg nemlig, at jeg slæber rundt på noget, der kun er klodset og en smule praktisk. Det må også meget gerne være præsentabelt!” slår Heidi fast.


Stilfuldt design

Funder diabetestasken gav Heidi den fornødne ro og tryghed, så hun uden de store bekymringer kunne fokusere på alle de andre mange vigtige ting i hendes hverdag.

Som en fast rutine blev diabetestasken hver eneste morgen fyldt op med et præcist antal penkanyler og lancetter, så der altid var nok til en lang dag på farten.

Og følelsen af, at diabetesudstyret altid røbede hendes kroniske sygdom, var også pist væk. For taskens enkle design i læder og diskrete ydre mindede nemlig mere om en eksklusiv clutch og tiltrak derfor ikke unødvendig opmærksomhed.

- Heldigvis skriger tasken ikke til omverdenen, at her kommer der en diabetiker – og det betyder virkelig noget. For så føler man sig slet ikke så syg på samme måde, når man går rundt med den. Det er især smart, at der er sat stropper i tasken, når man fx skal ud og spise, for så ligner det bare en flot håndtaske. “Jeg har virkelig haft den med overalt”, fortæller Heidi.


21-årige Heidi, der optræder i artiklen, ønskede at medvirke anonymt, men hendes fulde navn er dog redaktionen og ReaMed bekendt.


ReaMed A/S     Vilhelmsborgvej 16     7700 Thisted     CVR: 67036514     info@mitliv.dk     (+45) 9793 4600
0