Guide - undgå hudproblemer ved brug af CGM/insulinpumpe

Det er et desværre udbredt med hudproblemer for personer med diabetes, som bruger sensor, CGM (sensor til kontinuerlig glukosemåling) og insulinpumpe. Mange oplever problemer med kløe, svie, rødme, eksem og sår.
Her er en guide med gode råd til, hvad du kan gøre. 

Hudproblemer kan opstå hos alle, der bruger udstyr som sensor, CGM og pumpe, og det kan være svært at undgå helt. Undersøgelser fra Danmark peger på, at to ud af tre børn og en ud af tre voksne, som bruger insulinpumpe, har hudreaktioner (kilde: Videncenter for Diabetes - Hud og diabetesudstyr). Dog kan visse forholdsregler og nogle konkrete tips og tricks hjælpe med at mindske risikoen for at udvikle hudproblemer eller reducere eksisterende problemer. Vores hud er forskellig og reagerer forskelligt på f.eks. klæbemidler og denne guide er derfor ikke en garanti for at netop din hud ikke vil reagere med f.eks. rødme eller udslæt. 

Sådan gør du, inden du påsætter CGM/insulinpumpe:

1. Valg af placering
Vælg gerne et sted på kroppen, hvor du ikke konstant strækker eller folder huden, da det kan skabe irritation.
Sæt udstyret på et sted, som ikke i forvejen er irriteret, har sår, ar eller tatoveringer.

2. Rengør huden:
Inden du påsætter din pumpe eller din CGM, så er det en god ide at rense huden. Sørg for at huden ikke er fedtet eller har creme på sig. På den måde vil plastret eller udstyret sidde bedre fast på huden og mindske risikoen for hudproblemer. Du kan bruge en mild og parfumefri sæbe og vand til at rengøre huden og sørg for at tørre det godt af, men der findes også renseprodukter, som er udviklet til formålet.
Her er nogle velegnede renseprodukter:
 - Vitrex spritservietter
 - Remove renseservietter
 - Skin Glee renseservietter
 - Comfeel renseservietter
Hvis det er nødvendigt at fjerne hår i området, så anbefales det at gøre dette 1-2 dage, før udstyret sættes på.

3. Beskyt huden med en hudbarriere:
Du kan med fordel bruge et hudbarriereprodukt, som beskytter huden før påsætning af CGM, plaster eller insulinpumpe. Mange, som har oplevet hudirritation eller som tidligere har haft oplevet problemer ved påsætning af CGM eller insulinpumper, har brugt hudbarrierecremer / -sprays med god effekt. En hudbarrierecreme /-spray lægger en beskyttende hinde over huden og kan også i nogle tilfælde bruges direkte på allerede beskadiget hud.
Her er vores mest populære barriereprodukter:
 - Esenta hudbarrierespray, 50 ml
 - Skin Glu hudklæber til sensor / CGM
 - Esenta hudbeskyttelse pumpespray

Prøv en barriere i mindst 2 uger ad gangen.


4. Sæt CGM, pumpe eller plaster på:
Når du skal sætte udstyr og plastre på, er det vigtigt at gøre det forsigtigt. Brug dine fingre og sørg for at trykke udstyret eller plastret fast på huden. Det er også en god ide at undgå at placere udstyret eller plastret på samme sted hver gang, da det kan irritere huden. Når du skal påsætte sensor, CGM eller pumpe, skal du være forsigtig og sikre dig, at det sidder godt fast på huden. Følg producentens anvisninger og sørg for at placere det i det/et af de korrekte områder på kroppen.

Mange bruger et ekstra plaster til at holde på udstyret og de fleste plastre er lavet i en sådan kvalitet og i forskellige farver, så mange bruger det også gerne som pynt. Nogle bruger også armbånd til f.eks. sensoren for at holde den på plads. Et armbånd kan være et godt alternativ til plastre, hvis man gerne vil reducere brugen af klæbemidler. Plastrene på mitliv.dk er lavet til medicinsk brug og er af højeste kvalitet. De bruges til at sætte over sensorer, CGM'er og pumper for at holde ekstra fast på dem. De er åndbare, vandtætte, slidstærke, svedsikre og hypoallergeniske. De er nemme at påføre og fjerne og lavet til alle hudtyper.
Vi forhandler plastre til de førende mærker af sensorer, CGM'er og pumper her på mitliv.dk:

FreeStyle Libre

Se plastre her

Medtronic Guardian

Se plastre her

Omnipod

Se plastre her

Dexcom

Se plastre her

Medtronic Guardian

Se plastre her

Miao Miao

Se plastre her

X-plastre til alle sensorer og pumper

Se plastre her

Sådan gør du, når du skal skifte CGM/insulinpumpe:

Mange bruger klistermærker til at holde på og pynte på CGM, og når det er tid til at udskifte CGM og plaster, så skal du gøre det forsigtigt og undgå at rive det af. Brug gerne en klæbefjerner til formålet eller væd plastret med lidt baby- eller madolie til at blødgøre limen, så den lettere kan fjernes fra huden. 
Se de mest brugte klæbefjernere på markedet her:
 - Limisan Pro spray
 - Esenta klæbefjernespray
  -Brava klæbefjernerspray

Efter fjernelsen af udstyret kan du påføre en fed creme eller en effektiv barrierecreme for at lindre eventuelle hudirritationer.
Se nogle gode fede cremer her:
 - Comfeel Barriere creme
  -Brava Barriere creme

Dub dig tør - gnid ikke:
Når du tørrer dig med et håndklæde, er det vigtigt at duppe området omkring udstyret forsigtigt i stedet for at gnide det med håndklædet - dermed undgår du, at kanterne på plasteret løsner sig og beskytte mod irritation.

Placer den nye sensor eller insulinpumpe et andet sted i en uges tid, når udstyret er taget af og undgå at placere dem steder, hvor huden i forvejen er irriteret. Så giver du huden mulighed for at hele, inden du kan bruge stedet igen.

Oplever du gentagne problemer med huden, så tilrådes det at melde bivirkningerne ind til Lægemiddelstyrelsen.
Du kan indberette bivirkninger her.
Tilmeld nyhedsbrev