Hvad er sukkerfri?

Hvordan kan slik være sukkerfri? Sukkerfrit slik som f.eks. bolcher, vingummi og lakrids er ofte sødet med sukkeralkoholer som isomalt, maltitol, maltitolsirup, sorbitol og xylitol, der er kulhydrat. Indholdet af kulhydrat er næsten lige så højt som i de almindelige produkter. Sukkeralkoholerne giver dog mindre energi og mindre stigning i blodsukkeret. Diabetesforeningen anbefaler, at du højst spiser, hvad der svarer til 10 g kulhydrat pr. dag af sukkeralkoholer. Indtager du større mængder, bør du tælle det med som kulhydrat. Der findes sukkerfrit slik, der ikke giver stigning i blodsukkeret. Sukkerfrit tyggegummi er også ofte sødet med sukkeralkoholer som meget af det øvrige sukkerfrie slik. I tyggegummi har det ingen praktisk betydning, da de fleste kun spiser 1-2 stykker tyggegummi ad gangen og kun få stykker i løbet af en hel dag. Sukkeralkoholer findes f.eks. også i såkaldt sukkerfri chokolade/diætchokolade. Indholdet af fedt er typisk lige så højt som i almindelig chokolade. Ernæringsmæssigt er det derfor ingen fordel at vælge det sukkerfri. Hvis du har lyst til chokolade, bør du hellere vælge at spise et lille stykke almindeligt chokolade og gerne med et højt indhold af kakao – dvs. 70 % eller derover.

Se vores store udvalg af sukkerfrit slik her
Hvad er kunstige sødestoffer og sukkererstatningsstoffer?

Som hel eller delvis erstatning for sukker anbefales diabetikere at bruge de kunstige sødestoffer, der ikke giver stigning i blodsukkeret eller øget energi af betydning. Disser sødestoffer er bl.a.:

acesulfam K aspartam cyklamat sakkarin thaumatin neohesperidin DC sucralose. Disse sødestoffer.

Cyklamat og acesulfam K kan tåle at blive opvarmet (kogt, bagt) uden at give bismag.

Sakkarin får bitter smag, hvis det opvarmes til mere end 70 g. C i længere tid.

Aspartam mister sin søde smag, hvis det koges eller bages i mere end nogle få minutter.

Ikke-energigivende sødestoffer, der ikke får blodglukosen til at stige
  • Aspartam (NutraSweet®)
  • Cyklamat
  • Sakkarin
  • Neohesperidin DC (DC=dihydrochalcon)
  • Thaumatin
  • Acesulfam K (Sunett®)
  • Sucralose


En anden gruppe sødende stoffer giver både stigning i blodsukkeret og øget energi. Disse sødende stoffer kaldes også sukkerlignende stoffer eller sukkererstatnings­stoffer. Disser sødestoffer er bl.a.:Sorbitol fruktose maltitol maltitolsirup isomalt lykasin xylitol

Disse sødestoffer anbefales kun i begrænset mængde til diabetikere. Sukkererstatningsstofferne anvendes ofte som kombinerede søde- og fyldstoffer f.eks. i slik.

Hvis man indtager mere end ca. 25 g af de sukkerlignende stoffer om dagen, kan det give gener fra mave- tarmkanalen fx rumlen, luft og evt. diaré.

Undervisningsmateriale til primær sundhedstjeneste Overhead nr. 12.2 Diabetesforeningen 2002
Energigivende sødestoffer, der får blodglukosen til at stige
  • Fruktose (Frugtsukker)
  • Sorbitol (sorbit)
  • Xylitol
  • Maltitol
  • Maltitolsirup
  • Lactitol
  • Isomalt
  • Mannitol


Sødemidler

I de sødemidler, vi kan købe til madlavning, kaffe, te m.m., findes sødestofferne enkeltvis eller blandet. Diabetesforeningens sødemiddelskema er en oversigt over de fleste af sødemidlerne, deres indhold og anvendelsesområder.

Til undervisningen er det en god idé at medbringe de produkter, som I bruger på institutionen. Alternativt kan der købes nogle sødemidler, som I kan kigge på og diskutere ud fra.

Lidt om almindelig sukker

Tidligere blev sukker frarådet i diabeteskosten ud fra en antagelse om, at sukker giver en særlig hurtig stigning i blodglukosen. En lang række undersøgelser viser imidlertid, at sukker ikke giver hurtigere stigning i blodglukosen end stivelse fra franskbrød og kogte kartofler. Der er derfor ikke noget rationelt grundlag for at undgå sukker.

Et forbrug på højst 10 E %, svarende til højst ca. 50 g sukker forringer ikke blodglukoseregulationen, når sukkeret fordeles jævnt på dagens måltider, og erstatter tilsvarende mængde andet kulhydrat. Sukker fra survarer spist i små mængder, f.eks. et par skiver rødbede eller asier har ingen betydning.

Hvis man lejlighedsvis spiser sukker og søde sager i større mængder, skal man være opmærksom på det totale indhold af kulhydrat. Man kan hurtigt spise eller drikke meget sukker, der giver stor stigning i blodglukosen.

Hvis man har forhøjet triglycerid (fedtstof) i blodet, bør man ikke spise sukker til daglig.

Undervisningsmateriale til primær sundhedstjeneste Overhead nr. 12.3 Diabetesforeningen 2005
Sukker i diabeteskosten: 5 g sukker fås fx fra:
  • 1 tsk. marmelade
  • 1 tsk. honning
  • 2 stk. pålægschokolade
  • ½ marineret sild
  • Sukker i større mængder skal modsvares af fx ekstra hurtigvirkende insulin
  • Det anbefales at spise fedtfattig, stivelsesrig og fiberrig kost
  • Spis højst 10 E% sukker om dagen (svarende til højst 50 g sukker
  • Fordel sukkeret på dagens måltider
  • Sukkeret erstatter tilsvarende mængde andet kulhydrat
  • Sukker giver energi (kJ/kcal)
Sukkerfrie varer Såkaldte sukkerfrie varer som slik, kager og chokolade har ofte et højt indhold af de sukkerlignen­de sødestoffer. Pga. effekten på blodsukkeret og den øgede energi, bør diabetikere ikke spise sådanne sukkerfrie varer i større mængder. De fleste såkaldte sukkerfrie bolcher indeholder eksempelvis de nævnte sukkerlignende søde- og fyldstoffer. Der findes sukkerfrie bolcher, der ikke giver stigning i blodglukosen, f.eks. med polydextrose som fyldstof. Vær opmærksom på gener fra mave- tarmkanalen. ’Sukkerfrit’ chokolade eller diætchokolade indeholder også oftest de nævnte søde- og fyldstoffer. Desuden er fedtindholdet som i almindeligt, sukkersødet chokolade eller højere. Det samlede energiindhold kan være højere og ernæringsmæssigt er der derfor ingen fordel ved disse produkter. I stedet kan man spise et lille stykke almindelig chokolade en gang imellem. Samme problematik gælder mange sukkerfri kager og småkager. Man kan derfor ofte lige så godt spise et lille stykke almindelig kage eller et par småkager. Det kan ikke anbefales at gøre det tit pga. indholdet af fedt og sukker. Betegnelsen ’sukkerfrit’ giver altså ofte en falsk tryghed, idet forbrugeren forventer, at produktet er velegnet, når man har diabetes. Light Fødevareindustrien har mulighed for at kombinere sukker og kunstige sødestoffer og stadig kalde produktet ’light’, når bare indholdet af sukker er reduceret med 30 %. ’Light’ er dermed ikke nogen garanti for, at et produkt kan anvendes i diabeteskosten. Sukkeret bidrager også til energiindtagelse, og det vil derfor være hensigtsmæssigt for de fleste, at undlade eller begrænse sukkerindtagelsen meget, hvis man vil tabe i vægt.

Få hjælp til at måle og veje din mad med vores praktiske køkkenredskaber.

Er du diabetikere - eller generelt bare vil spise sundt - bør du i høj grad minimere eller droppe sukker. Hvis du vil have en rigtig sund kost, så følg de officielle kostråd.