Servicelovens § 100

§ 100 kaldes også for handicapkompenserende ydelse.

Betingelserne for at få støtte er at:
  • du er mellem 18 og folkepensionistalder
  • du har insulinkrævende diabetes eller anden sygdom, som kræver hjælp fra andre
  • dine samlede merudgifter er på mere end 500 kr. om måneden


Førtidspensionister med pension tilkendt før 1. januar 2003 kan ikke søge hjælp efter § 100.

Hvad er en merudgift?

En merudgift er en udgift, der både er nødvendig og direkte forbundet med din diabetes.

For diabetikere er typiske merudgifter:
  • Merudgift til kost
  • Egen andel af medicinudgifter – evt. fradrag af refusion fra Sygeforsikring Danmark
  • Transport til kontrol og behandling
  • Dyrere forsikringspræmier
  • Udgift til fornyelse af kørekort
  • Andet der både er nødvendigt på grund af diabetes og direkte følger af diabetes


Hvis du opfylder betingelserne og har merudgifter på mere end 500 kr. om måneden, vil du få udbetalt et beløb oprundet til nærmeste 100 kr. om måneden. Hjælp efter § 100 er skattefri og uafhængig af din økonomi.

Læs mere om servicelovens § 100.
Læs om:

Sådan anslår du dine merudgifter
Mere om servicelovens § 100

Relaterede artikler:

Læs om: Frit leverandørvalg af diabetesartikler
Læs om: Fleksjobreform ændrer merudgiftsydelse
Tilmeld nyhedsbrev