Lave blodsukker - hvad skal jeg gøre?

Spis eller drik noget med hurtigt sukker f.eks. druesukker og juice. Mål blodsukker igen efter 15 minutter, og gentag om nødvendigt.

Hvornår er højt blodsukker farligt?

For personer med diabetes, især type 1‑diabetes, kan meget høje blodsukkertal føre til syreforgiftning (ketoacidose), som er en akut, potentielt livstruende tilstand, der kræver hurtig lægehjælp. Ketoacidose opstår, når kroppen mangler insulin og begynder at nedbryde fedt til energi, hvilket producerer ketonstoffer, som gør blodet surt. Symptomer kan udvikle sig hurtigt og inkluderer fx kvalme, opkast, stærk tørst, hurtig vejrtrækning og forvirring. Samtidig kan et meget højt blodsukker over lang tid (typisk væsentligt over 15 mmol/L) være tegn på, at kroppen er ude af balance og ved gentagne målinger bør der tages kontakt til sundhedspersonale for at vurdere behandlingen med medicin, insulin eller livsstilsændringer. Langvarigt højt blodsukker kan skade organer og føre til akut sygdom. Symptomer inkluderer tørst, træthed og hyppig vandladning.

Kend dit blodsukker

Q: Hvad skal blodsukker ligge på?

For voksne uden diabetes: fastende 4-6mmol/L, 2 timer efter måltid 4-7,8 mmol/L. Personer med diabetes har ofte individuelle mål.

Q: Hvad er normalt blodsukker?

Normalt blodsukker ligger typisk mellem 4–6 mmol/L fastende og under 7,8 mmol/L efter måltid for personer uden diabetes.

Alt om blodsukker og glukose

Blodsukker, også kaldet glukose i blodet, spiller en central rolle for kroppens energiforsyning. For mange er blodsukker blot et tal, men det påvirker alt fra humør og energi til langtidsholdbar sundhed. Denne artikel forklarer, hvad glukose er, hvilke blodsukkerværdier der anses for normale, og hvad man kan gøre, hvis man oplever lavt blodsukker.

Hvad er glukose?

Glukose er en type sukker, som kroppen bruger som primær energikilde. Når vi spiser kulhydrater – som brød, frugt eller pasta – omdannes de til glukose, som transporteres rundt i blodet til kroppens celler. Glukose er altså det brændstof, der holder os i gang.
Hvis du vil lære, hvad der får dit blodsukker til at svinge, kan det give god mening at måle dit blodsukker med et blodsukkerapparat på en struktureret måde, dvs. i målinger før/efter måltider (parrede målinger). Det kan gøre dig klogere på, hvordan din krop reagerer på for eksempel mad, medicin og motion.

Hvad er normalt blodsukker?

Normalt blodsukker varierer som nævnt, men hos voksne uden diabetes ligger fastende blodsukker typisk mellem 4–6 mmol/L, og efter måltid bør det sjældent overstige 7,8 mmol/L. Hos personer med diabetes kan læger give individuelle mål, der kan være lidt højere, afhængigt af alder og helbredstilstand.

Hvad skal blodsukker ligge på?

Blodsukkerniveauet varierer gennem dagen afhængigt af, om du har spist, hvor aktiv du er, og om du har diabetes. Generelt gælder følgende retningslinjer for normalt blodsukker hos voksne uden diabetes:

Fastende blodsukker (om morgenen før morgenmad): ca. 4–6 mmol/L
To timer efter måltid: ca. 4–7,8 mmol/L

Disse tal kaldes blodsukkerværdier og hjælper med at vurdere, om kroppen håndterer glukose normalt.
Langtidsoverblik over dit blodsukker med HbA1c
Ud over de daglige blodsukkermålinger kan læger også vurdere dit langtidsblodsukker (HbA1c), som viser dit gennemsnitlige blodsukker over de seneste 8–12 uger. "Hb" står for hæmoglobin, det protein i de røde blodlegemer, som transporterer ilt i kroppen, og "A1c" refererer til den type hæmoglobin, som glukose kan binde sig til. Når blodsukkeret stiger, binder noget af glukosen sig til hæmoglobinet, og jo højere blodsukker du har haft over tid, jo mere “glykeret” hæmoglobin findes der i blodet. På den måde giver HbA1c et ret præcist billede af, hvordan dit gennemsnitlige blodsukker har været de sidste par måneder.
HbA1c bruges både til at stille diagnose af diabetes og til at følge op på behandlingen hos personer med diabetes, da det viser, om blodsukkeret ligger inden for de mål, lægen har sat. Resultatet kan også hjælpe med at vurdere risikoen for komplikationer som fx skade på nyrer, øjne og hjerte-kar-systemet. Prøven udtrykkes typisk på to måder: som HbA1c i mmol/mol eller som middelblodsukker (eAG / M-BG) i mmol/L, der estimerer det gennemsnitlige blodsukker. For eksempel svarer et HbA1c på 48 mmol/mol omtrent til et gennemsnitligt blodsukker på 7,7 mmol/L.

For personer med type 1 diabetes:

Generelt: HbA1c 53 mmol/mol, middelglukose 8,5 mmol/L
Personlige mål fastsættes sammen med diabeteslægen

For personer med type 2-diabetes:

Generelt: HbA1c < 48 mmol/mol, middelglukose < 7,7 mmol/L
Hvis hjertesygdom: HbA1c < 58 mmol/mol, middelglukose < 9,3 mmol/L
Gravide bør sammen med diabetesbehandler vurdere lavere mål

Individuelle mål kan justeres, hvis:

Du tager medicin, der kan give lavt blodsukker
Dit blodsukker svinger meget
Du har hjerte-kar-komplikationer
Du har haft diabetes i mange år

Det vigtigste er symptomfrihed og en balance mellem sikkerhed og blodsukkerkontrol.

Sådan måler du dit blodsukker

Der findes i praksis to hovedmetoder til at måle blodsukker: med fingerprik og blodsukkermåler eller med sensor/CGM.

1. Blodsukkermåling med fingerprik

Med denne metode stikker man sig i fingeren med en lille lancet og opsamler en dråbe blod på en teststrimmel, som sættes i en blodsukkermåler. Måleren giver derefter en øjeblikkelig aflæsning af dit blodsukker.
Fordele:

Målingen er præcis, fordi den sker direkte i blodet.
Apparatet er nemt at tage med, så du kan måle både hjemme og på farten.

Ulemper:

Hver måling kræver et stik i fingeren, hvilket kan være ubehageligt.
Man får kun et punktresultat, så man kan ikke se, hvordan blodsukkeret ændrer sig mellem målingerne, medmindre man måler ofte.

2. Sensorbaseret måling (CGM)

En sensor, ofte kaldet en kontinuerlig glukosemåler (CGM), sættes under huden, typisk på overarmen eller maven. Sensoren måler glukosen i vævsvæsken og sender data løbende til en app eller en insulinpumpe. Nogle sensorer kræver, at man scanner dem for at få aflæsning, mens andre sender informationen automatisk.

Fordele:

Sensoren giver et løbende overblik over blodsukkeret og viser tendenser over tid.
Mange sensorer kan sende alarmer ved højt eller lavt blodsukker, hvilket hjælper med at forebygge ubehagelige eller farlige situationer.
Du slipper for at stikke dig i fingeren hver gang, selvom der stadig kan være behov for stik til kalibrering.

Ulemper:

Sensoren sidder fast på huden i flere dage og kan give irritation.
Aflæsningerne viser glukosen i vævsvæsken, som kan være 5–15 minutter forsinket i forhold til det faktiske blodsukker i blodet.

Lavt blodsukker: Symptomer og hvad du skal gøre

Lavt blodsukker, også kaldet hypoglykæmi, opstår, når blodsukkerniveauet falder til under ca. 4 mmol/L. Det kan ske hos personer med diabetes, der tager medicin, men også hos raske, hvis man springer måltider over eller træner meget uden at spise.
Lavt blodsukker symptomer kan inkludere:

Svedtendens
Rysten eller uro i kroppen
Hjertebanken
Sult
Svimmelhed eller forvirring

Hvis du oplever lavt blodsukker, bør du handle hurtigt:

Spis eller drik noget, der indeholder sukker, f.eks. juice, frugt eller sukkertabletter.
Mål dit blodsukker igen efter 15 minutter.
Gentag indtag af sukker, hvis værdien stadig er lav, indtil blodsukkeret normaliseres.

Højt blodsukker: Symptomer og hvad du skal gøre

Højt blodsukker, eller hyperglykæmi, opstår, når kroppen ikke producerer nok insulin, eller insulinen ikke virker effektivt. Langvarigt højt blodsukker kan skade organer som nyrer, øjne og hjerte. Alvorligt højt blodsukker kan føre til akut sygdom, såsom diabetisk ketoacidose hos type 1-diabetikere.

Højt blodsukker, også kaldet hyperglykæmi, opstår, når mængden af sukker i blodet overstiger kroppens evne til at regulere det. For personer med diabetes skyldes det typisk utilstrækkelig insulinproduktion eller nedsat insulinfølsomhed. Men også personer uden diabetes kan opleve midlertidige forhøjelser i blodsukkeret, fx efter måltider med meget sukker eller kulhydrater.

Symptomer på højt blodsukker kan være:

Træthed
Kvalme
Mundtørhed
Hyppig vandladning
Tørst
Kløe
Synsforstyrrelser
Hovedpine
Humørsvingninger

Sådan håndterer du højt blodsukker

Mål dit blodsukker regelmæssigt – både som diabetiker og som sundhedsbevidst person, der ønsker at holde styr på sine værdier. Moderne blodsukkermålere og tilbehør gør det enkelt at få nøjagtige målinger, når du har brug for det.

For personer med diabetes:

Følg din insulinbehandling eller medicinplan som anvist.
Ved høje værdier, især over 12 mmol/l, anbefales det at måle igen og overveje ketontest (især for type 1-diabetes).
Kontakt altid din læge eller diabetessygeplejerske, hvis blodsukkeret gentagne gange er højt, eller hvis du oplever symptomer på ketoacidose, såsom kvalme, opkast eller mavesmerter.

Forebyggelse og daglig håndtering:

Spis en varieret og balanceret kost, der hjælper med at holde blodsukkeret stabilt.
Vær fysisk aktiv – motion hjælper kroppen med at bruge sukker mere effektivt.
Hold øje med vægt og livsstil, og undgå rygning, da det påvirker blodsukkerreguleringen.
Juster efter behov i samråd med sundhedspersonale.

At forstå dit blodsukker og glukose er nøglen til at tage kontrol over dit helbred – både for dem uden diabetes, der vil forebygge problemer, og for personer med diabetes, der skal regulere deres blodsukker dagligt. At måle dit blodsukker systematisk kan give dig værdifuld indsigt i, hvordan mad, medicin og motion påvirker dig.