Ferie og diabetes – sådan rejser du trygt og forberedt

Når du rejser med diabetes, følger din behandling naturligt med i bagagen. Uanset om du skal på storbyferie, chartertur, camping eller en kold vinterdestination, er der særlige forhold, du bør være opmærksom på. Med den rette planlægning kan du undgå problemer og i stedet fokusere på at nyde din ferie. Her får du en praktisk huskeliste til en tryg rejse med diabetes.

1. Tjek rejseforsikring og dækning

Inden du rejser, er det vigtigt at undersøge om du er dækket korrekt.

Indenfor EU:
  • Husk det blå EU-sygesikringskort
  • Overvej en rejseforsikring, da kortet ikke dækker alt (f.eks. hjemtransport)
Udenfor EU:
  • Her er rejseforsikring nødvendigt
Kontakt dit forsikringsselskab før afrejse; især hvis:
  • Du for nylig har ændret medicin
  • Du har været indlagt
  • Du har haft ustabilt blodsukker
Rejsecertifikat / lægeattest:
Det anbefales at medbringe en engelsk attest, der dokumenterer dit behov for insulin, nåle, injektionsudstyr, udstyr til insulinpumpe eller CGM samt medicin i håndbagagen. Dette kan være nødvendigt i lufthavnen.
Person der bruger en FRIO køletaske
Ferie og diabetes - køletasker

2. Opbevaring af insulin og medicin på rejsen

Insulin er følsomt over for både varme og kulde, og derfor er korrekt opbevaring vigtigt. Tjek altid indlægssedlen eller producentens vejledning for netop dit produkt.

Insulin i brug:
  • Undgå sollys, temperaturer over ca. 30 °C og frost.
  • Ved varme rejsemål: opbevar insulin i en køletaske (fx FRIO, kølecover eller køletaske med køleelement, der ikke ligger direkte mod insulinet).
  • Ved kulde: opbevar insulin tæt på kroppen eller i isoleret materiale, så det ikke fryser.
NB: Insulin, der har været frosset, må ikke bruges.
Du kan også læse vores guide om valg af køletasker til opbevaring af insulin.

Insulin, der ikke er taget i brug:
  • Opbevares ved 2–8 °C, fx i køleskab.
  • Pas på hotel-minikøleskabe — de kan svinge meget i temperatur.
I lufthavnen og flyet:
  • Insulin og injektionsudstyr skal altid være i håndbagagen, da det ikke tåler temperaturerne i lastrummet.
Blodsukkerapparater og CGM:
  • De fungerer optimalt mellem ca. 8–42 °C. Tjek altid dit produkts vejledning.
  • Meget varme omgivelser kan give falsk høje målinger, og kulde kan give falsk lave målinger.
  • Opbevar dem aldrig direkte i solen.

3. Hvor meget medicin og udstyr skal du have med?

Tag altid mere insulin og udstyr med end du normalt bruger — gerne til mindst det dobbelte af rejsens længde.

Husk ekstra:
Tip: Fordel udstyret i to tasker, så du ikke mister alt ved forsinket bagage. Overvej en diabetestaske for en mere praktisk og overskuelig løsning til at opbevare dit diabetesudstyr.

4. Kost, blodsukker og nye omgivelser

Mad, klima, tidszoner og aktivitetsniveau påvirker dit blodsukker.

Det kan du forberede dig på:
  • Maden kan indeholde flere kulhydrater eller være anderledes sammensat.
  • Høje temperaturer kan øge insulinfølsomheden.
  • Kulde kan reducere insulinfølsomhed.
  • Du bevæger dig ofte mere på ferie.
Mål blodsukker lidt oftere de første dage for at se, hvordan kroppen reagerer. Medbring altid druesukker, især ved type 1-diabetes.

5. Brug af insulinpumpe og CGM på rejsen

  • Pumpen må gerne være i håndbagagen.
  • Sensorer og transmitter kan normalt gå igennem security, men nogle producenter anbefaler at undgå røntgenscannere. Følg producentens anbefalinger (fx Dexcom, Medtronic, YpsoPump).
  • Medbring altid et reserve-pen-sæt, hvis pumpen svigter.
  • Ved strand og pool: beskyt pumpen mod varme, sand og vand (med pose, cover eller ved at lægge den i skyggen).

6. Vigtige telefonnumre og informationer

Det er altid en god idé, at medbringe en liste med relevante telefonnumre til f.eks.:
  • Din diabetesbehandler
  • Pumpe- eller sensorproducentens support
  • Forsikringsselskab
  • Nærmeste pårørende
  • Adresse på dit hotel
  • Dit lægemiddelnavn

7. Ekstra tilbehør, der gør ferien nemmere

Ud over medicin og udstyr kan praktisk diabetestilbehør gøre rejsen mere komfortabel og sikker:
  • Diabetesundertøj: Særligt designet undertøj med lommer til insulinpumpe eller sensor gør det muligt at bære udstyr diskret og beskytter mod tryk og stød.
  • Armbind og armbånd: Gør det nemt at fastgøre sensor, pumpe eller blodsukkerudstyr på armen, så det ikke bliver beskadiget under aktiviteter eller transport.
  • Beskyttende plastre og tape: Sikrer sensorer og pumpeslanger mod at løsne sig under varmt eller fugtigt klima, på stranden eller under sport og udendørsaktiviteter.
  • Rejseetuier og tasker til medicinsk udstyr: Samler alt udstyr ét sted, gør det nemt at få adgang i håndbagagen og beskytter mod stød, temperaturændringer og tab.
Med det rette tilbehør bliver det både mere sikkert og mere bekvemt at rejse med diabetes, uanset om du bruger pumpe, pen eller sensor.
Se alt tilbehør til CGM & Insulinpumpe

Varen er tilføjet til kurven