Dit frie valg: Få Accu-Chek SmartGuide CGM som diabeteshjælpemiddel

Ønsker du at skifte det traditionelle blodsukkerapparat ud med en CGM-løsning (kontinuerlig glukosemonitorering)? 
Hvis du allerede er bevilget diabeteshjælpemidler af din kommune, har du ifølge lovgivningen frihed til selv at vælge det produkt, der passer bedst til din livsstil – også selvom det ikke er kommunens standardvalg.

Hvad er fritvalgsordningen?

Reglerne i Servicelovens § 112 sikrer, at du som borger har ret til selv at vælge leverandør og produkt, når du har fået bevilget et hjælpemiddel. Det betyder, at du kan opgradere til et system som Accu-Chek SmartGuide, så længe produktet opfylder det samme behov som det, du oprindeligt fik bevilget (f.eks. glukosemåling).

Kort fortalt: Hvis kommunen har vurderet, at du har brug for udstyr til at måle dit blodsukker, bestemmer du selv, hvilket produkt du vil bruge – du skal blot selv dække en eventuel prisforskel.

Hjælpemiddel eller behandlingsredskab?

For at bruge fritvalgsordningen er det afgørende at vide, at der skelnes skarpt mellem to kategorier:

  1. Hjælpemidler (Serviceloven): Bevilges af kommunen. Det er her, fritvalgsordningen gælder. Det er typisk tilfældet, når behovet primært handler om daglig livsførelse og selvhjælp.
  2. Behandlingsredskaber (Sundhedsloven): Udleveres af regionen/hospitalet. Her gælder fritvalgsordningen ikke, da udstyret er en integreret del af en lægefaglig behandling.
Selvom Ankestyrelsen altid foretager et individuelt skøn, betragtes en glukosemåler til voksne med velreguleret diabetes som et kommunalt hjælpemiddel frem for et behandlingsredskab.

Hvorfor vælge Accu-Chek SmartGuide?

Når du benytter dit frie valg til at vælge en Accu-Chek SmartGuide CGM, får du adgang til avanceret teknologi, der gør din hverdag lettere:
  • Slip for rutinemæssige daglige blodsukkermålinger: Sensoren måler dit glukoseniveau døgnet rundt.
  • Prognoser: Systemet bruger kunstig intelligens til at forudsige dine værdier de næste to timer, giver dig nat-lav prognose samt mønsterrapporter
  • Høj sikkerhed: Modtag alarmer direkte på din smartphone ved risiko for høje eller lave værdier.
  • Lang holdbarhed: Hver sensor har en bæretid på 14 dage.

Økonomi: Sådan beregner du din egenbetaling

Når du bruger fritvalgsordningen, yder kommunen et tilskud, der svarer til prisen på det produkt, de ellers ville have givet dig, så du skal blot betale differencen mellem kommunens pris og prisen på Accu-Chek SmartGuide. En praktisk måde at regne dette ud på er:
  • Start med at tjekke, hvor meget kommunen årligt betaler for dit testmateriale (teststrimler og lancetter).
  • Beregn den samlede pris for Accu-Chek SmartGuide-sensoren.
  • Din egenbetaling er differencen mellem sensorens pris og kommunens tilskud.

Sådan kommer du igang

  1. Tjek din bevilling: Sikr dig, at du har en aktuel bevilling på diabeteshjælpemidler efter Servicelovens § 112 fra din kommune.
  2. Kontakt din sagsbehandler: Oplys kommunen om, at du ønsker at benytte din ret til frit valg af produkt og leverandør.
  3. Bestilling: Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi håndterer afregningen direkte med kommunen, så du kun skal betale din del.
Vigtigt: Kommunen skal altid foretage en individuel vurdering af dit behov, og vi anbefaler, at du er i dialog med din læge eller diabetesbehandler, før du skifter system.

MC-DK-02736

Varen er tilføjet til kurven