Det virkede temmelig uoverskueligt, da Heidi efter at have fået konstateret type 1-diabetes i 2015 pludselig skulle lære at jonglere med penkanyler, blodsukkermåler og insulinpenne i en ellers travl hverdag som studerende – men Funder diabetestasken blev løsningen på hendes udfordringer.
Som 18-årig fik Heidi tilbage i 2015 konstateret type 1-diabetes.
En stor og omfattende omvæltning i tilværelsen for den daværende gymnasieelev, der pludselig skulle lære at jonglere med svingende blodsukkertal, insulinpenne, penkanyler, lancetter, blodsukkermåler og druesukker i en i forvejen travl dagligdag.
Det gik derfor hurtigt op for Heidi, at hun havde brug for en smart og praktisk taske til at opbevare alt sit nye diabetesudstyr i.
I første omgang bad hun sine forældre om hjælp, og løsningen blev en stor hjemmegjort pung, som hendes mor selv havde kreeret med sin symaskine. Det viste sig dog hurtigt, at den ellers fikse idé desværre ikke blev løsningen på Heidis store udfordringer med at holde orden på det livsnødvendige grej.
Hun savnede stadig det store overblik.
- Det hele lå bare hulter til bulter, og det begyndte ret hurtigt at irritere mig. Det var meget uoverskueligt, fordi jeg ikke bare kunne åbne pungen og tjekke, om jeg nu også havde husket det hele. Jeg var nødt til altid at rode det hele igennem først. Og det samme gjorde sig gældende, når jeg havde brug for insulin. “Det blev virkelig belastende i længden”, fortæller Heidi.