En PEP-modstand bruges sammen med en PEP-fløjte. Når du bestiller den farve, du har behov for, så får du 5 stk. af denne.
Vælg den størrelse, du har behov for. Hver modstand har en farve, som indikerer størrelsen:
- 1,5 mm (sort)
- 2,0 mm (hvid)
- 2,5 mm (gul)
- 3,0 mm (blå)
- 3,5 mm (grøn)
- 4,0 mm (orange)
- 5,0 mm (brun)
- 6,0 mm (sort)
Hvilken størrelse skal man bruge?
Som en grov vurdering ved starten af behandlingen kan størrelserne anvendes efter følgende regel:
- 1,5 - 2,0 mm for mindre børn
- 2,5 - 3,5 mm for større børn eller voksne u/lungesygdom
- 3,5 - 6,0 mm for voksne m/lungesygdom.
Hvad bruger man en PEP-fløjte til?
En PEP-fløjte er et godt redskab, hvis man er plaget af slim i lungerne. Dette er gældende for mange med KOL og lungefibrose og ved lungebetændelse.
PEP-fløjten og modstandene skaber et øget tryk i mundhulen, som udvider luftvejene, og derved kan luften komme om bag ved slimen og løsne den.
Sådan bruger du en PEP-fløjte
Pust 10-15 gange i PEP-fløjten, og så støder du 3-5 gange (som om man ånder kraftigt på en rude) Dette gentages 2-3 gange, indtil luftvejene føles frie.
Anvend PEP-fløjten et par gange dagligt eller ved behov. Nogle gange løsnes slimet med det samme og andre gange skal der flere forsøg til.
Hvis man har meget slim, så kan det være nødvendigt at anvende PPE-fløjten 4-5 gange dagligt.