Lamisil creme mod svampeinfektioner i huden
Lamisil creme er et håndkøbslægemiddel mod svampeinfektioner i huden. Det aktive stof er Terbinafin.Lamisil creme er et svampemiddel, der bruges til behandling af forskellige svampeinfektioner i huden. Cremen påføres direkte på det område, hvor svampeinfektionen sidder.
Hvad bruges Lamisil creme til?
Lamisil kan anvendes mod flere forskellige typer svampeinfektioner, blandt andet:
- Fodsvamp
- Ringorm
- Lyskesvamp
- Pityriasis versicolor
Det aktive stof terbinafin virker ved at dræbe svampen og dermed bekæmpe infektionen.
Sådan anvendes Lamisil
Voksne og børn over 11 år:
Påfør et tyndt lag creme på det angrebne hudområde 1-2 gange dagligt. Behandlingen varer normalt 7-14 dage, afhængigt af hvilken type svampeinfektion der behandles.
Selvom symptomerne ofte bliver bedre efter få dage, er det vigtigt at gennemføre hele behandlingen. Det mindsker risikoen for, at svampeinfektionen kommer tilbage. Selve huden kan godt være påvirket i nogle uger efter behandlingen, selvom svampen er væk.
Hvis lægen har anbefalet en anden anvendelse eller behandlingstid, skal du følge lægens anvisning.
Bemærk: Lamisil bør ikke anvendes til børn under 1 år uden lægens anvisning.
Graviditet og amning
Lamisil kan anvendes under graviditet og amning, hvis det er nødvendigt. Tal altid med din læge, før du bruger medicin under graviditet eller amning.
Mulige bivirkninger
Som med al anden medicin kan Lamisil give bivirkninger, men det er ikke alle, der oplever dem.
Allergiske reaktioner kan forekomme, men det er meget sjældent. Hvis du oplever tegn på en alvorlig allergisk reaktion, skal du stoppe behandlingen og søge lægehjælp.
Læs altid
indlægssedlen for en komplet oversigt over mulige bivirkninger.
Indhold
Lamisil creme indeholder:
- 30 g creme
- Aktivt stof: Terbinafin
Læs altid den medfølgende indlægsseddel før brug. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt Lamisil er den rigtige behandling for dig, bør du kontakte læge eller apotek.
Mitliv.dk er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til salg af håndkøbslægemidler.