Canesten 500 mg + 10 mg/g

Varenummer:590513
146,95 kr.
På lager

Canesten kombibehandling mod svamp i skeden og på de ydre kønsorganer.


Canesten er et håndkøbslægemiddel. Det aktive lægemiddelstof er Clotrimazol og kan bruges til behandling af svampeinfektion i skeden og på de ydre kønsorganer. Pakken indeholder en vaginaltablet til behandling inde i skeden og creme til påsmæring på de ydre kønsorganer.

Canesten må ikke anvendes til børn under 12 år.
Unge mellem 12 og 15 år bør undersøges af lægen, før Canesten anvendes.

Hvad bruges Canesten til?


Canesten anvendes mod svampeinfektioner, som oftest skyldes gærsvampen Candida.
Typiske symptomer på svamp i skeden kan være:
  • Kløe og irritation
  • Svie eller brændende fornemmelse
  • Hvidligt til gulligt udflåd
  • Irritation og rødme omkring skedeåbningen

Clotrimazol er et svampedræbende stof, som virker mod forskellige typer svampe og mikroorganismer.

Sådan anvendes Canesten


Svamp i skeden:
For voksne og unge over 15 år:
Vaginaltabletten indføres dybt i skeden ved sengetid. Behandlingen gives som én engangsdosis.

Svamp på de ydre kønsorganer
Canesten-cremen smøres i et tyndt lag på det angrebne område.
Cremen anvendes normalt 2-3 gange dagligt i 1-2 uger.

Af praktiske hensyn bør man ikke bruge Canesten® under menstruation.
Canesten bør ikke anvendes til børn under 15 år uden lægens anvisning.

Læs altid indlægssedlen grundigt, før du begynder behandlingen, og følg lægens eller apotekets anvisninger.

Graviditet og amning


Hvis du er gravid, bør du tale med din læge, før du bruger Canesten.
Canesten bør ikke anvendes under amning uden aftale med lægen. Tal med lægen om, hvilken behandling der er bedst for dig.

Bivirkninger


Som med al anden medicin kan Canesten give bivirkninger, men det er ikke alle, der oplever dem.
Ikke almindelige bivirkninger kan være hudreaktioner som:
  • Kløe
  • Svie eller brændende fornemmelse
  • Udslæt

Sjældne bivirkninger kan være allergiske reaktioner, for eksempel:
  • Svimmelhed
  • Nældefeber
  • Åndedrætsbesvær

Stop behandlingen og søg lægehjælp, hvis du oplever tegn på en alvorlig allergisk reaktion.
Læs indlægssedlen for en komplet oversigt over mulige bivirkninger.

Vigtigt før du bruger Canesten


Canesten må ikke anvendes til børn under 12 år.
Unge mellem 12 og 15 år bør undersøges af lægen, før Canesten anvendes.
Kontakt lægen, hvis du oplever gentagne svampeinfektioner. Det er vigtigt at udelukke andre årsager til symptomerne.
Du bør også kontakte lægen, hvis du har symptomer, der kan tyde på en anden infektion, eksempelvis:
  • Feber over 38 °C
  • Smerter i den nederste del af maven
  • Smerter i ryg eller skulder
  • Ildelugtende udflåd
  • Kvalme
  • Vaginalblødning

Canesten og prævention
Hvis du bruger kondom eller pessar, skal du være opmærksom på, at Canesten-creme, når den anvendes på kønsorganerne, midlertidigt kan påvirke både effekten og sikkerheden af kondom og pessar.

Indhold i pakken


Canesten kombipakke indeholder:
  • 1 vaginaltablet på 500 mg.
  • 20 g creme på 10 mg.

Aktivt stof: Clotrimazol.

Læs altid den medfølgende indlægsseddel før brug. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt Canesten er den rigtige behandling for dig, bør du kontakte læge eller apotek.

Godkendt af Lægemiddelstyrelsen


Hvad siger kunderne om mitliv.dk?

Varen er tilføjet til kurven