Kodimagnyl - ikke stoppende, 10 stk.

Varenummer:534424
24,00 kr.
På lager
Bemærk: Grundet loven for salg af lægemidler er det kun muligt at købe én pakning af denne vare. Du skal samtidig være over 18 år for at købe varen.

Kodimagnyl Ikke-stoppende er et svagt smertestillende håndkøbslægemiddel, som indeholder 3 aktive lægemiddelstoffer.

Acetylsalicylsyre virker smertestillende og febernedsættende.
Codein forstærker den smertestillende virkning.
Magnesiumoxid, der er mildt afførende, er tilsat for at modvirke codeins stoppende virkning.

Virksomme indholdsstoffer:
Acetylsalicylsyre, Codein, Magnesiumoxid.

Dosering:
Voksne: Sædvanligvis 1-2 tabletter højst 4 gange i døgnet.
Kodimagnyl Ikke-stoppende bør ikke anvendes til børn under 15 år.

Graviditet og amning:
Bør kun anvendes efter aftale med lægen.
Bør ikke anvendes de sidste 3 måneder før forventet fødsel.

Mulige bivirkninger:
Meget almindelige (over 10%):
Halsbrand, sure opstød, mavesmerter, tendens til blødninger.
Almindelige (1-10%):


Kvalme, opkastning, blødning i mave-tarmkanalen, diarré, forstoppelse, muskelsammentrækninger i luftrørene, hovedpine, søvnløshed, nældefeber, allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet.
Ikke almindelige (0,1-1%):
Svimmelhed, øget svedtendens, alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok), øresusen (tinnitus).
Øresusen (tinnitus) eller hørenedsættelse kan være et tidligt tegn på forgiftning.

Samtidig anvendelse af andre lægemidler:
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, man tager. Sovemidler og beroligende midler kan øge Kodimagnyl´s sløvende og åndedrætshæmmende virkning.
Kodimagnyl kan nedsætte virkningen af probenecid (middel mod urinsyregigt). Kodimagnyl kan øge virkningen af methotrexat (middel mod leddegigt) og dipyridamol (middel mod blodpropper). Kodimagnyl må kun tages med forsigtighed sammen med binyrebarkhormon. Kodimagnyl må ikke tages, hvis man er i behandling med blodfortyndende midler og ikke i de første 3 måneder af en behandling med allopurinol (middel mod urinsyregigt).
Magnesium kan nedsætte virkningen af antibiotika (fluorquinoloner og tetracycliner), svampemidler (itraconazol og ketoconazol), digoxin og sotalol (hjertemidler), estramustin (celledræbende middel), etidronat (middel mod knogleskørhed) og penicillamin (gigtmiddel).
Magnesium kan desuden nedsætte optagelsen af jern, og der bør derfor gå mindst 2 timer mellem indtagelsen af jerntabletter og Magnesium.
Samtidig brug af magnesiumholdige lægemidler og ibuprofen (middel mod gigt og smerter) øger risikoen for mavesmerter og irritation af maveslimhinden.
Magnesium forlænger virkningen af de muskelafslappende midler, der anvendes under fuld narkose.

OBS!
Må ikke anvendes til børn uden lægens anvisning. Bør ikke anvendes ved overfølsomhed over for acetylsalicylsyre eller andre NSAID. Må desuden ikke anvendes ved mavesår, frisk maveblødning eller ved en generel tendens til blødning.

Indholdsstoffer:
Aktive indholdsstoffer: Acetylsalicylsyre, codein og magnesiumoxid.
Øvrige indholdsstoffer: Hypromellose (E464), kartoffelstivelse, magnesiumstearat (E470b), majsstivelse, mikrokrystallinsk cellulose (E460), propylenglycol (1520) og talkum.

Du bør altid læse oplysningerne i indlægsseddelen eller på emballagen.