Fragt fra 35,00 kr.Diskret og hurtig leveringOver 3.000 produkter

Coronavirus - din ordre sendes som normalt

Opdateret d. 17. marts

Kære kunde,

Ligesom mange andre virksomheder i Danmark, er vi også her, hos ReaMed, berørte af situationen omkring Corona-virus.
Vi følger naturligvis myndighedernes anvisninger og tager vores forholdsregler for at sikre både vores kunder og vores medarbejdere.

Der er mange opkald til kundeservice lige nu og mange ordrer, der skal sendes afsted og netop på grund af den store travlhed kan man muligvis opleve ekstra ventetid på telefonerne. Vi håber på din forståelse herfor og vi opfordrer derfor til, at du bestiller dine produkter her på mitliv.dk og kun kontakter kundeservice, hvis det er yderst nødvendigt.

Levering

Vi behandler og afsender din ordre, som vi plejer.
Vores fragtfirmaer, GLS og PostNord, har ligeledes meddelt, at de kører pakker ud som normalt.

Vi er dagligt i tæt dialog med vores leverandører for at sikre, at vi har de nødvendige produkter til vores kunder.

Bestil dine varer på mitliv.dk

For at aflaste vores kundeservice, som har rigtig travlt i denne tid, opfordrer vi alle til at bestille deres varer direkte her på www.mitliv.dk.

Vi henstiller til, at man bestiller med omtanke og kun de mængder, som man normalvis ville gøre. Vores leverandører har på nuværende tidspunkt ikke udfordringer med at kunne levere.

Svar- og ventetider

Vi har som nævnt rigtig travlt i denne tid, både på telefonen, chatten og e-mailen.

Det kan betyde, at der kan være en smule ekstra ventetid på telefonerne, men ReaMed vil fortsat kunne levere dine diabetesartikler og service som altid - her er derfor ingen leveranceproblemer.

Vi opfordrer derfor til, at du kun kontakter vores kundeservice, hvis det er nødvendigt og ellers bestiller elektronisk via www.mitliv.dk.

Begrænsning på varer

Vi har alle de nødvendige diabetesartikler på lager og som nævnt, så har vores leverandører ikke problemer med at kunne levere deres varer.

Sådan skal det helst fortsætte med at være, og det er derfor vigtigt, at man kun køber de mængder af produkter, som man har behov for.

Dog har vi set os nødsaget til at sætte begrænsning på nogle af vores spritservietter samt håndkøbslægemidler med samme aktive indholdsstof på baggrund af et påbud fra Lægemiddelstyrelsen.


For at se alle vores diabetesrelaterede varer klik her