Bromhexin "DAK" 8 mg
Bromhexin "DAK" er et slimløsnende hostemiddel. og middel mod Sjögrens syndrom.
Doseringsforslag
Hoste
Tabletter
Voksne og børn over 10 år. Sædvanligvis 1-2 tabletter (8-16 mg) 3 gange i døgnet.
Børn 6-10 år. Sædvanligvis ½-1 tablet (4-8 mg) 3 gange i døgnet.
Sjögrens syndrom
Sædvanligvis op til 4 tabletter (32 mg) 3 gange i døgnet.
Bør ikke anvendes
ved mavesår
hvis man for nyligt har hostet blod op, idet midlet kan opløse størknet blod, så det begynder at bløde igen.
Særlige advarsler
Bromhexin "DAK" må ikke anvendes til børn under 2 år uden lægens anvisning.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Der er en let øget risiko for misdannelser. Bør ikke anvendes i de første 3 måneder af graviditeten. Kan anvendes efter aftale med lægen.
Amning
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.
Læs mere om ammende og medicin.
Virkning
Virker slimløsnende ved at gøre sejt slim i luftvejene mere tyndtflydende og derved lettere at hoste op.
Virker desuden ved at stimulere fugtdannelsen i øjets slimhinder.
Lægemiddelformer
Tabletter. 1 tablet indeholder 8 mg (delekærv) bromhexinhydrochlorid.