Blodtryksmåling med diabetes

Det er blodtrykket i kroppen, der gør, at vævene kan få væske, ilt og næring. Dit hjertes pumpefunktion gør, at blodet cirkulerer i kroppen fra områder med højt blodtryk (pulsårerne/ arterierne) til områder med lavt blodtryk (venerne).

Blodtryksværdier

Når du får målt dit blodtryk, ser lægen på to forskellige værdier, der typisk bliver beskrevet som f.eks. 130/80.

Det højeste tal kaldes det systoliske blodtryk. Det angiver trykket i de store blodårer, når hjertet trækker sig sammen og sender blodet ud i kroppen.
Det laveste tal kaldes det diastoliske blodtryk. Det angiver trykket i de store blodårer, når hjertet slapper af, udvider sig og blodet kommer ind igen.

Blodtrykket er et mål for, hvor hårdt dit hjerte arbejder med at pumpe blodet rundt i kroppen. Type 2-diabetes øger risikoen for et forhøjet blodtryk. Du kan sjældent selv mærke, om dit blodtryk er for højt. Det skal måles.

Blodtryksmåling

Forhøjet blodtryk øger generelt risikoen for hjerte-kar-sygdom og i særdeleshed hos personer med diabetes. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på at få kontrolleret dit blodtryk regelmæssigt.

Når du har diabetes, er målet for dit blodtryk, at det skal være lig med 130/80

Men måske kan et lidt højere blodtryk være bedre for dig, så aftal dit individuelle mål med din behandler.

Reguler dit blodtryk

For mennesker med type 2-diabetes er det ekstra vigtigt, at blodtrykket er lavt. Stiger blodtrykket over en periode, er der en risiko for skader på karvæggen.

Du kan regulere dit blodtryk med øget motion, eventuelt vægttab og fedtfattig kost med mange grøntsager.